Det nyrenoverede Aabenraa Stadion afprøves i weekenden 18-19 august, når atleterne fra AAIG skal forsøge at vinde medaljer til landsmesterskaber i atletik. AAIG har 25 deltagere ud af ca. 250 udøvere i alderen 10-17 år.
Landsmesterskaber er et af de største stævner i Danmark indenfor atletik og er for både børn og voksne..
Aabenraa Stadion har henover sommeren fået lagt hel ny belægning på løbebanen som erstatning for den gamle belægning fra 1994, og Landsmesterskaberne er det første stævne efter denne renovering. Der bliver således tale om noget af en ilddåb. Men med helt ny belægning på banerne, og et klubhus som sidste år også fik en større overhaling, føler AAIG Atletik, Tri & Motion at rammerne er helt perfekte til at påtage sig rollen som arrangør af dette, et af landets allerstørste atletikstævner, som i øvrigt åbnes af formanden for kultur og fritidsudvalget, Poul Kylling Petersen.
Læs yderligere her eller kom og hep på AAIG.

